Om A/B Lykkehøj

Lykkehøj er en selvadministrerende andelsboligforening, med 246 andelslejligheder og 10 erhvervsandele. Lejlighederne er primært 2-

3½ værelses lejligheder på mellem 64-100m2 og der er tilhørende altan til 170 af vores lejligheder (altanerne er på 6m2). Lykkehøj er en særdeles sund økonomisk andelsboligforening med forholdsvis lav husleje.


Ejendommen ligger i København centralt på Amager midt mellem Sundbyvester Plads og Amagerbro metrostation. Vi har ingen ventelister i Lykkehøj, da andelshaverne selv har indstillingsretten i forbindelse med salg af lejlighederne.

 

Vision
Vi vil være den foretrukne andelsboligforening i København.

Vi vil være rollemodel for andre andelsboligforeninger i København.

Vi garanterer vores andelshavere en tryghed gennem udvikling og vedligeholdelse af ejendommen.

Vi garanterer en fast styring af administration og økonomi, med det formål at styrke andelskronen samt fastholde en lav husleje for vores andelshavere.


Målsætning

Vi vil være en seriøs samarbejdspartner for kunder og leverandører, således at vores bolig- og erhvervsandelshavere kan føle sig trygge ved driften af andelsboligforeningen.

Vi vil fokusere på sammenhold, tryghed, miljø, vedligeholdelse og udvikling af andelsboligforeningen.

Vi vil udvikle faglige og personlige kompetencer i bestyrelsen og hos vores ansatte, med det formål at tilpasse os fremtidens krav og udfordringer.


Personale

Vi ønsker at vores ansatte oplever tryghed og tager ansvar for udvikling og vedligeholdelse af andelsboligforeningen.

Vi forventer at vores ansatte er ansvarsfulde og loyale, og at de gennem deres engagement, medvirker til at sikre et højt serviceniveau for bestyrelse, andelshavere og samarbejdspartnere.

 

A/B Lykkehøj
Amagerbrogade 164-172
Peder Lykkes Vej 1-13
Peder Lykkes Vej 2-12
Prs. Christinesvej 113
2300 København S
CVR: 13005028

Valdal Ejendomsadministration
Øster Allé 33
2100 København Ø

Email: ejdadm@valdal.com
Hjemmeside: www.valdal.com


Valdal Advokatfirma har eksisteret i 75 år og har haft ejendomsadministration i over 40 år, hvoraf flere har haft Valdal Advokatfirma som deres administrator siden 1968.

Antal besøgende: 14290 (denne uge: 311)